Tilbage

Hvad koster en varmepumpe?

Prisen på en varmepumpe varierer alt efter, om du vælger en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarme, hvor stor din bolig er og hvor kompleks installationen er.

I langt de fleste tilfælde er det en økonomisk fornuftig beslutning at installere en varmepumpe, ligesom det også er et miljøvenligt og bæredygtigt alternativ til f.eks. et gas- eller oliefyr.

Prisen på en varmepumpe

Så hvad koster en varmepumpe? Og hvad koster den at installere? Typisk vil både anlægget og etableringen være en del af prisen, når du modtager et tilbud på din nye varmeløsning. Som tommelfingerregel er det ikke prisen på varmepumpen, der afgør, hvad der økonomisk bedst kan svare sig. Et billigt anlæg kan nemt blive et dyrt bekendtskab på lang sigt, da det ofte er mindre effektivt og driftsikkert. Derfor kan det betale sig at investere i kvalitet, når du skifter til en ny varmekilde  

Læs også vores guide hvor meget kan jeg sparer ved at skifte til en varmepumpe?

Hvad koster en luft-til-vand-varmepumpe?

Priserne på en god og driftsikker varmepumpe starter typisk ved 150.000 kr, inkl. montering. Der findes også billigere alternativer, og priserne kan variere med over 100.000 kr. fra anlæg til anlæg. 

Økonomisk vil det sjældent være en god investering at vælge den billigste varmepumpe. Et anlæg med stabil drift og effektiv ydeevne vil i sidste ende være bedre for din el- og varmeregningen. Derfor er det en god idé at vælge en pumpe af høj kvalitet og derudover rådføre dig med en installatør, der kan rådgive dig om, hvilken varmepumpe der passer til din bolig.

En varmepumpe er en optimal varmeløsning for de fleste husstande. Typisk vil du kunne spare mellem 40 og 60% på varmeregningen, når du skifter fra et gas- eller oliefyr til en varmepumpe. 

Ydermere vil du i de fleste tilfælde også få reduceret din elafgift. Din varmepumpe bruger strøm, hvilket vil sige, at husstandens elforbrug vil stige, når du varmer din bolig op ved hjælp af en varmepumpe. Til gengæld har du mulighed for at få reduceret din elafgift, når din husstand bruger over 4.000 kWh om året, hvilket i det samlede regnestykke over udgifter til dit forbrug vil spare dig penge. Din installation vil derfor kunne tjene sig selv ind igen – også i tider med stigende elpriser. 

Hvad koster jordvarme?

Også her varierer prisen. Etablering af et jordvarmeanlæg koster mellem 160.000 og 200.000 kr. En jordvarmepumpe er typisk dyrere at etablere end en luft-til-vand-varmepumpe, da anlæggets tilhørende slanger skal graves ned på din grund.

Slangerne er fyldt med væske og trækker varme ud fra jorden, der via varmepumpen og en varmeveksler bliver brugt til at varme både din bolig og dit brugsvand op.

Jordvarmepumpen har nogle begrænsninger i forhold til en luft-til-vand-varmepumpe, da etableringen kræver, at din bolig har et tilstrækkeligt stort haveareal, hvor de mange meter jordslanger kan graves ned.

Ligesom luft-til-vand-varmepumpen vil et jordvarmeanlæg typisk også være en økonomisk fornuftig investering, der kan tjene sig selv hjem igen. 

Opvarmer du på nuværende tidspunkt din bolig med oliefyr eller naturgas, kan det betale sig at skifte til jordvarme. Du vil typisk kunne spare 50-60% på varmeregningen, og dit hus stiger i værdi.

Uanset, om du overvejer at skifte din eksisterende varmekilde ud med en luft-til-vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg, bør du altid rådføre dig med en erfaren installatør, der kan rådgive dig om, hvilken løsning der er mest effektiv, driftsikker og økonomisk fornuftig for dig.

Bestil et skræddersyet tilbud

Book et uforpligtende besøg