Tilbage

Lovpligtigt eftersyn af din varmepumpe: Hvornår er det et krav?

Har du en varmepumpe i din husstand, så er serviceeftersyn lovpligtigt af hensyn til miljøet. Men det er ikke alle typer varmepumper, der er underlagt det årlige lovpligtige varmepumpeeftersyn. Om din varmepumpe skal serviceres årligt, afhænger af hvor meget kølemiddel, der er i dit anlæg.

Som hovedregel er årligt eftersyn af din varmepumpe lovpligtigt, hvis dit varmepumpeanlæg har en kølemiddelfyldning på mere end 5 kg. Har din varmepumpe en kølemiddelpåfyldning mellem 3 og 5 kg, skal dit anlæg serviceres hvert 2. år. Har din varmepumpe under 3 kg kølemiddel trådte det i juli 2024 i kraft, at det ikke længere er lovpligtigt med et årligt eftersyn.

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål og svar om lovpligtigt service af varmepumper i guiden her.

Hvor ofte skal min varmepumpe have et eftersyn?

Hvor ofte din varmepumpe skal serviceres afhænger af kølemiddel og producentens krav. Her har vi lavet en oversigt over hvornår serviceeftersyn på varmepumper er lovpligtigt:

Under 3 kg kølemiddel: Det er ikke længere lovpligtigt med et årligt serviceeftersyn på varmepumper der har mindre end 3 kg kølemiddel.

3 til 5 kg kølemiddel. Har din varmepumpe en kølemiddelpåfyldning mellem 3 og 5 kg, skal dit anlæg serviceres hvert 2. år.

Mere end 5 kg kølemiddel: Har du en varmepumpe med mere end 5 kg kølemiddel, er et årligt serviceeftersyn af anlægget lovpligtigt.

Disse lovkrav gælder langt de fleste luft til vand varmepumper og jordvarmepumper og enkelte luft til luft varmepumper.

Lovkrav om certificeret montør til service af varmepumpe

Indeholder din varmepumpe mere end 2,5 kg kølemiddel, er det et krav, at eftersynet på din varmepumpe bliver foretaget af en certificeret montør, og at servicevirksomheden har en IOS 9001-certificerering jf. bekendtgørelsen om anvendelse af trykbærende udstyr. Det har vi i Hovmand Energi.

Har du en luft til luft-varmepumpe er service ikke nødvendigvis et lovkrav. De fleste luft til luft-varmepumper indeholder nemlig mindre end 2,5 kg kølemiddel. Alligevel er det en god idé at få foretaget et serviceeftersyn hvert andet år for at sikre dig, at din varmepumpe yder optimalt og så varmeøkonomisk, som muligt.

Leder du efter en serviceaftale på din varmepumpe?

Få tryghed 365 om året med en fast serviceaftale…

Serviceaftale luft/luft varmepumpe: 189,-/md.

Serviceaftale luft/vand varmepumpe: 229,-/md.

Serviceaftale jordvarmepumpe: 229,-/md.

Varmepumpeserviceaftale til erhverv (kontakt os for en pris)

Bestil varmepumpe service

Hvor meget kølemiddel er der i min varmepumpe?

Du kan se, hvor meget kølemiddel din varmepumpe indeholder ved at tjekke det mærkat, der sidder på udedelen. Typisk sidder det på siden. Her finder du flere oplysninger om dit anlæg – bl.a. hvor mange kg kølemiddel, der er i kølekredsen.

Er mærkatet blevet bleget af solen, kan du typisk finde de nødvendige oplysninger online ved at søge efter modellens datablad på producentens website. Eller ved at tage kontakt til den montør, der har installeret anlægget. Du er velkommen  til at kontakte Hovmand Energi, hvis du ikke kan gennemskue hvor meget kølemiddel der er i din varmepumpe.

Krav om eftersyn på din varmepumpe kan afhænge af producenten

Har du et varmepumpeanlæg med garanti eller forlænget produktgaranti, kan det være et krav fra producenten at din varmepumper får et serviceeftersyn årligt for at opretholde garantien på anlægget.

Hos Bosch, Viessmann, Kronoterm, Midea og andre varmepumpe producenter, er der f.eks. et krav om serviceeftersyn ved 1. og 3. år efter installationstidspunktet. Derefter anbefales det, at du som udgangspunkt får et serviceeftersyn på din varmepumpe hvert 2. år.

Når din varmepumpe yder sit bedste, får du mest muligt ud af den strøm, den bruger, og det betyder i sidste ende en lavere forbrugsregning til dig.

Hvorfor skal min varmepumpe have et eftersyn?

Din varmepumpe skal serviceres for at sikre effektivitet, driftsikkerhed og levetiden på anlægget. Det er lovpligtigt med et eftersyn for at sikre, at din varmepumpe ikke lækker kølemiddel – altså kommer til skade for miljøet. Med jævnlige eftersyn af dit anlæg, kan vi komme læk på kølekredsen i forkøbet og forhindre større lækager over tid. 

Serviceeftersynet er ikke kun et lovkrav. Årligt varmepumpeservice er din tryghed for, at du får mest mulig gavn af din varmepumpe – også økonomisk. Med et eftersyn af din varmepumpe løbende, opdages eventuelle fejl og problemer, så nedslidte dele bliver repareret eller udskiftet i tide. Det er også din sikkerhed for, at din varmepumpe overholder produktgarantien og undgår driftstop. 

Hvorfor er service på min varmepumpe lovpligtigt?

Det årlige eftersyn på din varmepumpe er lovpligtigt, fordi din varmepumpe indeholder kølemiddel. Opstår der en lækage, kan kølemidlet sive ud og forurene miljøet. Kølemidlerne HFC, PFC og SF6, der bliver brugt i varmepumper, er alle flourholdige drivhusgasser, der er miljøskadelige. 

Så længe service på dit varmepumpeanlæg bliver overholdt, er det en af de mest miljø- og klimavenlige varmeløsninger, der findes.

Hvad koster det at få service på en varmepumpe?

Service på varmepumper afhænger af hvilken type varmepumpe du har. Hos Hovmand Energi tilbyder vi en alt-i-en serviceaftale, så du er sikret at dit anlæg virker optimalt hele året 365 dage og opfylder alle lovpligtige varmepumpe eftersyn.

Luft/vand varmepumpe service 2500 kr

Jordvarmepumpe service 2500 kr

Luft/luft varmepumpe service 2000 kr

Læs mere om vores serviceaftaler på varmepumper.

Tegn på at din varmepumpe har brug for service

Hvis varmepumpen får brug for service udover de lovpligtige serviceeftersyn, vil det enten vise sig ved, at der er problemer med, at brugsvandet i dine vandhaner ikke bliver varmt nok, eller at temperaturen svinger. Eller ved at varmepumpen selv giver dig besked. 

Nogle modeller viser behov for service ved at vise en servicenøgle i displayet. Andre ved at give en alarm. Er du i tvivl, om dit anlæg trænger til et eftersyn, kan du altid tage fat i os.

Fordele ved en serviceaftale på din varmepumpe

Eftersyn på varmepumper sikrer, at anlægget ikke lækker kølemiddel, men der er flere gode grunde til at få dit anlæg serviceret. Det sikrer dig, at varmepumpen fungerer, som den skal, du kan komme nedbrud og større reparationer i forkøbet, og sidst men ikke mindst kan det svare sig økonomisk.

Når din varmepumpe yder sit bedste reducerer du samtidigt din varmepumpes strømforbrug, så du i sidste ende sparer flere penge på varmeregningen.

  • Akut tilkald og online hjælp 365 dage om året, hvis du mangler varmt vand eller varme
  • Vi sørger for alle lovpligtige serviceeftersyn
  • Du er sikker på, at din varmepumpe yder sit bedste
  • Det sikrer dig en bedre varmeøkonomi
  • Din varmepumpe overholder produktgarantien