Afkoblingsordningen 2026: Sådan får du tilskud til afkobling af gas

Skal du skifte dit gasfyr ud? Med Afkoblingspuljen kan du få dækket gebyret for at blive frakoblet gasnettet og spare op til ca. 10.000 kr. Hos Hovmand Energi hjælper vi dig sikkert gennem hele processen – fra rådgivning om ny varmeløsning til koordinering af selve gasafkoblingen, så du får mest muligt ud af tilskudsordningen.

Puljen til gebyrfri afkobling fra gasnettet for 2026 er åben! Her på siden guider dig igennem, hvordan du får tilskud på op til 10.000 kroner til afkobling af dit gasfyr.

Afkoblingsordningen: Få tilskud til afkobling af dit gasfyr

Hvad er Afkoblingspuljen 2026?

Afkoblingspuljen 2026 (Afkoblingsordningen) er en statslig tilskudsordning, der giver private boligejere mulighed for at få dækket gebyret for afkobling fra gasnettet. Ordningen gælder, når du opsiger din gasforsyning hos Evida og skifter fra gasfyr til en anden varmekilde – for eksempel en varmepumpe.

Afkoblingsordningen har løbet fra 2021 til 2026, og 2026 er den sidste pulje i den nuværende ordning. Det betyder, at hvis du overvejer at skifte dit gasfyr ud, kan 2026 være sidste chance for at få gebyrfri afkobling gennem puljen.

Hvem kan søge Afkoblingspuljen i 2026?

Afkoblingspuljen kan søges af private husholdninger, udlejere af udlejningsboliger og boligforeninger, der ønsker at opsige gasforsyningen og skifte til en anden varmekilde.

Hos Hovmand Energi hjælper vi boligejere sikkert videre fra gasfyr til varmepumpe. Vi rådgiver om den rigtige løsning til boligen og hjælper dig med at planlægge skiftet, så overgangen fra gas til ny varmekilde bliver så enkel og tryg som muligt.

Hvor meget kan du spare med Afkoblingspuljen?

Bliver du godkendt til Afkoblingspuljen 2026, slipper du for det afkoblingsgebyr, som Evida normalt opkræver for at afkoble din bolig fra gasnettet. For mange boligejere svarer det til en besparelse på op mod ca. 10.000 kr.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at puljen fungerer efter først-til-mølle-princippet. Du er derfor kun dækket af ordningen, hvis du opfylder kravene, opsiger din gasforsyning mens puljen er åben, og der stadig er midler tilbage i puljen.

Du søger ikke puljen separat. Du bliver vurderet til gebyrfri afkobling, når du opsiger din gasforsyning via Evidas selvbetjening.

Læs også om andre relevante tilskud og fradrag:
>> Håndværkerfradraget: Sådan får du tilskud
>> Varmepumpepuljen: Få tilskud til installation af varmepumpe

Krav til at få tilskud fra Afkoblingspuljen 2026

For at få gebyrfri afkobling gennem Afkoblingspuljen skal du opfylde en række krav. Her er de vigtigste betingelser, du skal være opmærksom på:

1. Du er privat boligejer, udlejer eller boligforening

Afkoblingsordningen gælder for private husholdninger, udlejere af udlejningsboliger og boligforeninger, der ønsker at afkoble en bolig fra gasnettet.

2. Du har haft et årligt gasforbrug på 100-6.000 m³

For at være omfattet af ordningen skal gasforbruget på adressen i seneste aflæsningsår ligge mellem 100 og 6.000 m³.

3. Der må ikke være modtaget for meget de minimis-støtte på adressen

Hvis der er registreret et eller flere CVR-numre på adressen, må virksomheden eller virksomhederne ikke samlet have modtaget de minimis-støtte over grænsen på 2.250.000 kr. svarende til 300.000 EUR over de seneste tre regnskabsår.

4. Afkoblingspuljen skal være åben

Du skal opsige din gasforsyning, mens Afkoblingspuljen 2026 er åben, og mens der stadig er penge tilbage i puljen. Når puljen er opbrugt, skal du selv betale afkoblingsgebyret.

Sådan søger du Afkoblingspuljen i 2026

Du søger Afkoblingspuljen ved at opsige din gasforsyning hos Evida. Det er i forbindelse med opsigelsen, at Evida vurderer, om du opfylder betingelserne for gebyrfri afkobling.

Processen ser typisk sådan ud:

  1. Du beslutter dig for at skifte fra gasfyr til en ny varmekilde.
  2. Du får rådgivning og tilbud på den nye varmeløsning.
  3. Du aftaler tidspunkt for installation af din nye varmekilde.
  4. Du opsiger din gasforsyning via Evidas selvbetjening.
  5. Evida vurderer, om du kan få gebyrfri afkobling gennem Afkoblingspuljen.

Hos Hovmand Energi hjælper vi dig med at planlægge skiftet fra gasfyr til varmepumpe, så du får en løsning, der passer til boligen, økonomien og dit varmebehov.

Find en ny varmeløsning, før du opsiger gassen

Før du opsiger din gasforsyning, bør du have styr på, hvilken varmeløsning der skal erstatte dit gasfyr. For mange boligejere er en luft til vand varmepumpe et oplagt valg, fordi den kan levere både rumvarme og varmt brugsvand i boligen.

Det er vigtigt, at skiftet bliver planlagt korrekt, så du ikke står uden varme eller varmt vand i overgangsperioden. Hos Hovmand Energi gennemgår vi din bolig, dit nuværende varmeforbrug og dine behov, så du får en varmepumpeløsning, der passer til netop din bolig.

Hvornår skal du opsige din gasforsyning?

Du skal opsige din gasforsyning hos Evida, når du kender tidspunktet for, hvornår du skifter til din nye varmekilde. Din opsigelse kan højst ske 12 måneder frem i tiden.

Vær opmærksom på, at det er tidspunktet for opsigelsen af gasforsyningen, der er afgørende for, om du kan få del i Afkoblingspuljen – ikke nødvendigvis den dato, hvor din nye varmekilde bliver installeret.

Du opsiger gasforsyningen direkte via Evidas hjemmeside. Hvis du ønsker professionel rådgivning om skiftet fra gasfyr til varmepumpe, hjælper Hovmand Energi dig gerne med at finde den rigtige løsning.

Få hjælp til at skifte fra gasfyr til varmepumpe

Skal du væk fra gas og videre til en mere fremtidssikret varmeløsning? Hos Hovmand Energi hjælper vi dig hele vejen fra rådgivning og dimensionering til installation af din nye varmepumpe.

Vi sørger for, at løsningen passer til din bolig, dit varmebehov og dine ønsker til driftssikkerhed, komfort og økonomi. Samtidig hjælper vi dig med at forstå processen omkring Afkoblingspuljen, så du ved, hvornår og hvordan du skal opsige din gasforsyning.

Kontakt Hovmand Energi i dag, og få rådgivning om skiftet fra gasfyr til varmepumpe.

Ofte stillede spørgsmål om Afkoblingspuljen

Hvem er Evida?

Hvornår lukker afkoblingspuljen?

Hvornår skal man opsige sin gasforsyning?

Hvad koster det at blive afkoblet gas?

Kan min VVS’er eller andre opsige min gasforsyning?

Er der flere penge i afkoblingspuljen?

Hvad sker der, hvis jeg ikke lever op til kravene for afkoblingsordningen?

IMG_0336

Få et uforpligtende tilbud på en varmepumpe hjemme hos dig

Skal vi komme hjem til dig og gennemgå din bolig, så du får et realistisk billede af din besparelse og mulige løsninger? Det er helt gratis.

På et gratis tilbudsbesøg får du:

  • Besigtigelse af din bolig
  • Energiberegning på din fremtidige varmeudgift
  • Rådgivning om den bedste løsning
  • Skræddersyet tilbud inkl. komplet monering