Deltid
Fuldtid

Servicetekniker (EL/VVS)

Som servicetekniker bliver du den, kunderne møder, når deres varmepumpe skal serviceres, optimeres – eller når noget ikke fungerer, som det skal.

HE-Meta-1200X1200_K1_elektriker_marts

Fakta om jobbet

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV til job@hovmandenergi.dk og skriv “Servicetekniker – 2026” i emnefeltet.

Nysgerrig på stillingen?

Ring på 71 74 74 80 for en uformel snak, inden du sender din ansøgning.

Opstart
Hurtigst muligt.

Du får en selvstændig hverdag, hvor din tekniske forståelse og evne til at finde løsninger er afgørende. Nogle dage handler det om planlagte serviceeftersyn. Andre dage skal du finde fejlen, løse problemet og få varmen tilbage hos kunden.

Hos Hovmand Energi har vi én klar ambition: Vi vil levere markedets bedste varmepumpeløsninger – også mange år efter installationen er afsluttet.

Som servicetekniker kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Service og vedligeholdelse af varmepumper
  • Fejlfinding og diagnosticering af anlæg
  • Reparation og udskiftning af komponenter
  • Indregulering og optimering af eksisterende anlæg
  • Dialog og rådgivning af kunder ude i deres hjem
  • At sikre, at kundens varmepumpe fungerer effektivt og stabilt

God service handler for os om:

  • At finde årsagen – ikke bare symptomet
  • At løse problemet ordentligt første gang
  • At optimere anlægget til effektiv og stabil drift
  • At kommunikere klart med kunden
  • At efterlade kunden med en løsning, de kan være trygge ved

Vi søger dig, der:

  • har høj faglig stolthed og teknisk nysgerrighed
  • kan lide fejlfinding og bliver motiveret af at løse problemer
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • kan bevare overblikket, når en opgave ikke har en åbenlys løsning
  • er god til mennesker og kan forklare tekniske ting i øjenhøjde
  • har svendebrev og B-kørekort i orden

KMO-bevis og erfaring med varmepumper er en fordel – men ikke et krav.

Til gengæld får du:

  • Mulighed for at specialisere dig i service og fejlfinding på varmepumper
  • En hverdag med stor selvstændighed og faglig variation
  • Læring fra nogle af branchens dygtigste
  • Et stærkt fagligt bagland, når du har brug for at sparre
  • Attraktiv lønpakke, servicebil og moderne udstyr

Intet slår godt arbejde

For os er godt servicearbejde, når kunden føler sig i trygge hænder, og du kører derfra velvidende, at problemet er forstået og løst ordentligt.

Du står selvstændigt ude hos kunderne, men du står aldrig alene. Bag dig har du elektrikere, VVS’ere, installatører og varmepumpespecialister, som sparrer og hjælper hinanden, når der er brug for det.

Hovmand Energi er en familiedrevet virksomhed med flad struktur, hvor alle er lige vigtige, bidrager og tager ansvar – og hver fredag spiser vi morgenmad sammen.

Hos Hovmand Energi får du mere end et job. Du bliver en del af en ambition.

Tiltrædelse hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!